Velkommen til Hesselager fS

 

 

Søndagscafe

 

Søndag 1. decemberkl. 14- ca 16 i klubhuset i Hesselager

 
Tag kop/tallerken med til kaffe og kage 20 kr.

 

Bankospil og hygge

Tag en lille pakke med max. 25kr.

  • Sæt følgende datoen i kalenderen 
  • 5 januar-2. februar-2. marts-6. april

 

 

Offentlig meddelelse om hvorfor

HFS valgte at trække sig ud af områdefornyelsesprojektet

 

Som det nok er kommet de fleste for øre, så er HFS trådt ud af områdefornyelsesprojektet. I den anledning ønsker vi med denne meddelelse at begrunde den beslutning, som en enstemmig bestyrelse vedtog for nogle uger siden.  

 

Siden områdefornyelsesprojektets begyndelse har HFS, som alle andre borgere i Hesselager og omegn, været meget positive overfor projektet. Vi har derfor også fra starten stillet op med de nødvendige frivillige kræfter for at imødekomme og tilgodese de ønsker og ideer, som borgerne i sin tid foreslog for både udviklingen af Hesselager men også for området omkring Hesselager Stadion. Vi anså alle de velvillende ideer for berigende og opløftende, og de gav ikke bare et frisk pust, men anviste også en bestemt retning. En retning der signalerede et stærkt socialt velfungerende område omkring Hesselager Stadion og i Hesselager by, hvor der kunne rummes flere nye former for aktiviteter, og hvor der kunne tilbydes endnu mere socialt samvær og engagement på tværs af aktiviteterne. De ideer og ønsker satte et stort aftryk i os alle, og vi følte derfor en særlig forpligtelse til at tage ansvaret på os for at realisere ideerne i overensstemmelse med det politisk godkendte områdefornyelsesprogram fra juni 2023.

 

Det har ikke været en let opgave. Det har på mange måder været et hårdt og meget tidskrævende arbejde. Der opstod også utroligt mange uafklarede spørgsmål undervejs. Derfor stod det klart for HFS meget tidligt, at vi var nødt til at rådføre os hos nogen, der har erfaring med at løse lignende opgaver og udfordringer. Det betød, at vi søgte råd fra vores netværk af andre foreninger, som har været involveret i lignende offentlige projekter. Vi har også rådført os hos DGI og deres eksperter og advokater for at få at vide, hvordan en selvstændig forening som HFS bedst muligt kunne imødekomme og håndtere et sådant projekt, der kan medføre så store forandringer. Vi har deltaget i møder og arrangementer med private fonde for at rådføre os omkring, hvordan man kan tiltrække investeringer, og hvilke krav fonde typisk stiller i forbindelse med sådanne investeringer. Vi har også kontaktet virksomheder for at høre deres bud på, hvordan de ville kunne løse bestemte opgaver. På baggrund af denne proces og rådgivning, så formulerede vi et forslag og udkast til hvordan HFS kunne imødekomme projektet, samt rumme de ønskede aktiviteter og herunder særligt ønsket om et endnu større kulturelt element på området i form af en endnu ikke oprettet kulturforening.

 

Forslaget blev enstemmigt vedtaget af HFS’s bestyrelse. Denne beslutning blev vedtaget under følgende væsentlige forudsætninger for HFS:

  1. HFS forbliver som ejer af egen grund og bygninger på stadionområdet.
  2. HFS beholder dermed også retten til at kunne forvalte sin egen ejendom, herunder retten til at kunne træffe beslutninger om egen grund og bygninger.
  3. HFS’s egne ønsker til indretning og bebyggelse skal også være en del af udgangspunktet for projektet. HFS tilbød også at afholde de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter for de nye investeringer, som vil tilfalde området, hvilket vil løse en meget væsentlig økonomisk udfordring for realiseringen af ideerne og hele projektet.

HFS’s forslag blev dog forkastet både i arbejdsgruppen og følgegruppen. I stedet blev der fremlagt en løsning og model, hvor HFS på papiret fortsat ville beholde ejendomsretten, men hvor en nyetableret forening og et organ blev placeret over HFS med egen beslutningskompetencer. Denne forening skulle derfor også være forvalter af HFS’s bygning og jord. HFS skulle derudover også betale leje til denne nye forening samt stille med frivillige til drift af foreningen. Disse punkter var ikke til diskussion, men modellen kunne dog finpudses.

 

Efterfølgende indkaldte HFS til ekstraordinært bestyrelsesmøde, og besluttede enstemmigt, og efter en lukket afstemning, at træde ud af områdefornyelsesprojektet. Den beslutning blev truffet, fordi modellen blev fremlagt som et ultimatum. HFS kunne ikke og kan ikke se sig i den model.

 

Det er vigtigt for HFS at få sagt, at selvom HFS er trådt ud af projektet, så har vi ikke, og vi ønsker heller ikke, at smække med døren. Hesselager Stadion er og bliver et fælles område, hvor alle er velkomne, også selvom vi ikke ser ens på tingene. Derfor stod vores døre naturligvis også åbne for afholdelse af byens dag på Hesselager Stadion søndag d. 8. september, og derfor er vi fortsat også positive overfor planerne omkring en større og forbedret legeplads på stadionområdet.

 

HFS ønsker ikke at bidrage med yderligere kommentarer end dette. Vi håber fortsat, at borgerne i Hesselager og omegn også fremadrettet vil støtte op omkring HFS og det frivillige arbejde, som vi håber I er glade for, og føler at I alle får gavn og glæde af.  

 

 

Med Venlig Hilsen,

HFS / En enstemmig HFS Bestyrelse

 

 Klik på billedet for at se vores ny reklamevideo for gymnastik 

 

For mere information om, hvilke hold vi tilbyder, klik ind på gymnastikkens fane. Kom og vær med! 

 

 Konstituering

  1. Formand : Peter Sand Henriksen
  2. Næstformand: Inge Marie Holmskov ( Søster)
  3. Sekretær: Johanne Holmskov
  4. Skytter: Søs Brinkmann
  5. Fodbold: Jan Sørensen
  6. Gymnastik: Pia Ø. Vinding
  7. Øvrige Idrætter + Seniorudvalg: Søster Holmskov
  8. Susanne D. Pedersen: Best. medlem
  9. Kurt Ørnegaard: Best. medlem
  10. Bent Skovshoved: Best. medle

Folkeaktieaktie nr. 0

er udtrukket på generalforsamling den 20. marts 2024 

venlig hilsen Sport og kultur 

indløsning kan ske ved henvendelse til Kurt Ørnegaard 28802335

 

 

Følg os på FB

Åbningstider: Lørdag kl. 10-14Onsdag kl. 12-14

Langgade 18 Hesselager

 HfS vil i  samarbejde med Vand og Affald bidrage til mere genbrug

.Fremover kan besøgende aflevere brugbare ting på genbrugspladsen, i rummet 

Her kan du gi`

HfS må herefter tage de ting man tænker kan leve længere og resterende flyttes til

Her må du ta´

Der vil være faste priser på tingene og åbningstider opslås  i butikken og på FB.

 Spørgsmål kan rettes til Jan 61373232, Bent Skovshoved 24484135, Søster 21489079

Bestyrelsen HfS

 

 Medlemstilbud!

Der er nu sorte sokletter igen og også  hvide sokletter. Forny din sokkeskuffe med lækre bløde sokker unden irriterende sømme.

Vi har indgået et samarbejde med Bambusa og får 50% af salget til HfS.                                       7 par hvide sokletter kr. 150,00 pr. pakke.                                                 

Sokkerne kan bestilles/købes gennem bestyrelse, ledere og instruktører. Bestil gerne på
tlf. 21489079 evt. sms. 

O B S  Papirindsamling.

HfS samler stadig papir - også efter at kommunen får nyt affaldssystem, hvilket betyder, at der fremover er et rum til papir.

Klubben har en god årlig indtægt ved papirindsamling til den årlige drift. Der er trofaste frivillige hjælpere, hver gang vi kalder. Det vi mister, er den gratis container, som kommunen hidtil har støttet alle klubber med. Denne støtte bortfalder, for nu ser kommunen en indtægt ved selv at samle papiret. Det er surt for de mange frivillige foreninger.

Vi giver ikke op, vi kan stadig se en indtægt ved at samle papir. Vi har plads til at opbevare det, til vi har en fuld container, som vi så selv betaler leje af. Det kan betyde, at der måske kun bliver 3 indsamlinger, hvor vi kører rundt. Hold øje på hjemmesiden og de opsatte skilte rundt i området.

Kontakt Kurt Ørnegaard på tlf. 2880 2335 mht. afhentning ind imellem.
Derfor - læg stadig aviser og blade i trådspandene i/ved garagen ved klubhuset og STØT HfS.
Vi påtænker at samle ind i månederne: FEBRUAR - JUNI - OKTOBER

 

Hesselager forende Sportsklubber
har mere end 150 års historie bag sig

Det vidner om aktivitet i en forening der har rødder langt tilbage, og som gennem årene har haft en stor kulturel og samfundsmæssig betydning for egnens befolkning, som et fælles samlingssted. I 1866 blev skytteforeningen oprettet, formodentlig efter tabet af Sønderjylland. Nu måtte folket lære at bruge skydevåben. I Nyborg, hvor garnisonen lå, var en kaptain som fik stor indflydelse for skyttesagen i Svendborg amt. 

I 1964 sammenlægges de 3 foreninger til Hesselager forenede Sportsklubber med 4 selvstændige afdelinger, nemlig gymnastik, skydning, fodbold og idræt, hvorunder badminton hører. Senere er løb, kroket og stavgang kommet til.

 

 

 

 


Vores sponsorer

Klik og mød alle vores sponsorer


Kalender

Se alle aktiviteter

Kontakt

  • Hesselager Forenede Sportsklubber
  • Klubhuset
  • Østergade 52 - 5874 Hesselager
  • Telefon +45 62 25 31 75
  • Formand telefon +45 21 48 90 79
  • Findvej

  • Mød os på Facebook

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere